Kasnida

Baggrund

Nordhus er et moderne kultur- og bofællesskab i København, der forener boliger, restaurant og events under ét tag. Da projektet startede, var huset stadig under opførelse, og opgaven var at skabe en digital platform, der kunne vække husets vision til live før åbning. Med en allerede defineret visuel identitet baseret på et råt, brutalistisk design, skulle sitet både tiltrække gæster til koncerter og hverve nye "kulturskabere" – de unge beboere, der driver husets daglige puls.

Nordhus frontpage
Mobilversionen af nordhus trappe modul
Nordhus trappe modul
Nordhus om side

Udfordring

Hovedudfordringen lå i at forene det kompromisløse, brutalistiske design med en intuitiv brugeroplevelse. Brutalismen som stilart bruger tunge kontraster og utraditionelle layouts, som kan gøre informationssøgning svær. Sitet skulle rumme alt fra event-oversigter til booking af værelser, hvilket krævede en skarp prioritering for at bevare den visuelle kant, samtidig med at de funktionelle behov for konvertering og informationsflow blev opfyldt.

Nordhus event oversigt
Nordhus event side

Strategi og process

I min rolle som UI/UX-designer faciliterede jeg workshops med både kunden og deres grafiske designere for at sikre en flydende overgang fra branding til digitalt interface. Jeg anvendte AI til research og indholdsproduktion for at ramme den rette tone til målgruppen, mens Figma blev brugt til at iterere på de visuelle koncepter.

Nordhus logo

Løsning

Vi udviklede et visuelt markant site, der skiller sig ud gennem kreative interaktioner og en stærk hierarkisk struktur. Selvom booking-delen i dag kører via eksterne tjenester, står sitet som et stærkt digitalt fundament, der har hjulpet Nordhus med at etablere sig som et nyt kulturelt knudepunkt.